VI SPOLER TIDEN TILBAGE

Vi spoler tiden tilbage… Tilbage til 2011.

Finanskrisen havde sat sine dybe spor og få år forinden tvunget rigtig mange butiksejere helt ud på kanten. Skulle man som så mange andre smide håndklædet i ringen?  Et nærmest håbløst forsøg på at anskaffe bare den mindste form for likviditet til at stå imod med, virkede for mange helt urealistisk.

Dette er hvad to unge fyre måtte erfare, eftersom begge lige var blevet opsagt hos hvad der engang havde været en yderst veletableret butik midt på gågaden i Sønderborg. Butikken havde få år tidligere leveret hvad der på årsbasis svarede til en to-cifret-million omsætning,  som desværre nu var blevet reduceret markant og derfor måtte lukke og slukke.

Det var hårde tider, og alle kæmpede deres egen kamp for at overleve. Selvom udfordringerne i detail branchen var mange, så var det alligevel lige der idéen om at skabe noget nyt og få det til at blomstre for alvor begyndte for de to drenge. De havde en drøm de ville have realiseret!

Med erfaringer fra tidligere jobs i branchen var kursen sat. Nu skulle der bare skrabes kapital nok sammen til at overbevise banken om, at det var dét her de virkelig ville.

Efter utallige afslag og uden nogen hjælp at hente var det tydeligt, at den forretningsplan der på dette tidspunkt var blevet udarbejdet, stille og roligt smuldrede mellem fingrene på dem. Hvad der skulle have realiseret drømmen om at blive selvstændige “kludehandlere” syntes pludselig som en umulig opgave. Det ellers så stærke makkerpar måtte se sig overvundet af den negative tilgang bankerne havde til det generelle marked for iværksætteri som plagede kongeriget Danmarks, grundet finanskrisen.

Årene efter ville vise sig at have bragt de to ildsjæle i vær deres retning. Den ene havde søgt andre veje for at skaffe smør på brødet. Den anden blev i tøjbranchen. Sidstnævnte tilbragte sidenhen flere år i hvad vi idag kalder for Danmark største mode mastodont, BESTSELLER. 

Her medførte nogle af arbejdsdagene rejseaktivitet til nogle af Hollands største byer. Storbyer som Amsterdam og Rotterdam var destinationerne hvor der skulles åbnes flere nye butikker. Kulturforandringen og de udenlandske kollegaer var tilsammen en øjenåbner, og gav et kæmpe indblik i alle aspekter i at drive butik. Alt fra det visuelle layout, indkøb og den daglige drift var selvfølgelig alt sammen tilknyttet den dagsordenen der hører med til opstart af nye butikker. Inspirationen ville ingen ende tage, og igen blomstrede drømmen om en ny, flot og inspirerende butik midt i sin hjemby, Sønderborg.

Forskellen på dette tidspunk var at der denne gang kun var én mand om projektet. Til tider en ulempe, men i de fleste tilfælde en positiv faktor. Intet skulle denne gang overlades til tilfældighederne.

Fra at lejekontrakten langt om længe kom på plads, familie og venner så småt begyndte at ane at hjørnet på Jernbanegade igen skulle huse liv, tog det fart. Tidligere havde byens ellers så hyggelige farmaceut præget gågaden i netop disse lokaler. Dog havde de truffet valget om at flytte ind i byens nye city center lige ved siden af.

Der blev taget kontakt til nogle dygtige mennesker som hurtigt kunne 3D-skitsere butikken ud fra de ideér der var kommet hen af vejen. Tegningerne illustrerede alle tankerne der gennem de sidste mange år var samlet sammen. Herfra tog det fart… Hele idéen med konceptet var at folk der besøgte butikken i Sønderborg skulle få et indtryk af hvordan en moderne herretøjforretning skulle se ud, og selvfølgelig med et lille strejf af storbylivet.

Hvis hele konceptet skulle gå op i en højere enhed, skulle butikkens navn afspejle de ellers så elegante men samtidige rå detaljer, som prydede det efterhånden istandsatte kælderlokale som i løbet af foråret 2018 skulle stå færdigt.

Det minimalistiske, enkle og stilrene interiør skulle skabe den mængde luft i mellem varerne, med det ene formål at folk nemt kunne se hele pakken og ikke kun det halve. Et galleri hvor vær enkelt produkt havde den helt rigtige placering og nemt kom til udtryk.

Alt dette kombineret med de franske manniquiner som skulle ‘dresses up’ og placeres midt i de gamle originale vinduer, banede mere og mere vejen for hvad butikken skulle hede. Det var af alt sin enkelthed et galleri….. et ATELIER.

Romertallet 9 ( IX ) som af alle romertal i sidste øjeblik blev tilføjet har ingen yderligere betydning, andet end at det sammen med det i forvejen meget elegante logo skulle pryde butikkens facade.

 

Det hele smeltede sammen d. 26 Marts 2018 hvor dørene for første gang åbnede og drømmen gik i opfyldelse.

 

Velkommen til ATELIER IX.

 

 

 

“Jeg kan med stolthed sige, at ethvert medlem af mit team er nøje udvalgte personligheder, der udover kundepleje nyder enhver tid, de måtte bruge på at gøre oplevelsen hos ATELIER IX endnu bedre.“

– Søren Müller, Indehaver

ATELIER IX @ INSTAGRAM

atelierix
atelierix
atelierix
atelierix
atelierix
atelierix

Atelier IX
  • Jernbanegade 17A
    6400 Sønderborg
    Danmark

  • Tlf.: +45 2537 8548

  • Email: info@atelierix.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag seneste nyheder og gode tilbud direkte i din indbakke

© 2019 Atelier IX - CVR 39240262

Dankort, Visa, MasterCard